Et hit på Android

Nu kan du også dele dine gode tip på Android-telefoner

detHitter.dk er blevet et hit. Siden lanceringen i juni 2010 er websitet vokset og vokset, både i antal besøgende og antal bedømmelser. Nu kan du også få detHitter.dk som applikation til Android-telefoner.

detHitter.dk er et website, hvor brugerne kan uddele stjerner og give personlige bedømmelser af firmaer over hele landet. I dag er der over 16.000 bedømmelser på tjenesten, som for nylig også kom til iPhone.

 

Med den nye applikation får også Android-brugere mulighed for at dele deres oplevelse af den lokale bager, frisør eller tandlæge, mens de faktisk opholder sig der. Man kan naturligvis også blive klogere på, hvad andre synes om netop den butik, man befinder sig i, eller den restaurant, man står udenfor og overvejer at besøge.

 

”Hvis du sidder på en café og har spist en lækker brunch, kan du med dele din vurdering med andre ved at åbne detHitter-applikationen på din Android-telefon. Ved hjælp af den automatiske lokationsbestemmelse finder du nemt den café, du sidder på. Herefter er du lynhurtigt klar til at give stjerner og skrive din personlige anmeldelse,” fortæller adm. direktør Stefan Kercza fra Eniro Danmark, som står bag detHitter.dk.

 

Applikationen er fuldt integreret med Facebook. Brugerne kan nemt og sikkert offentliggøre bedømmelser på deres Facebook-profiler og på den måde gemme favoritsteder og dele anmeldelser med vennerne.

 

Det er brugernes helt personlige bedømmelser, der er det centrale på detHitter.dk, men firmaerne har også mulighed for at komme med kommentarer og dermed gå i direkte dialog med deres kunder.

 

Se film om detHitter.dk på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=_vqGZ01aiZo

 

 

For mere information:
Lotte Wøldiche Præstgaard, marketing- og kommunikationschef, 28 45 10 02

 

Om Eniro Danmark A/S

Eniro er den førende udbyder af søgetjenester og telefonbøger på det nordiske marked. Eniros medier forbinder købere og sælgere og gør det nemt at finde personer og firmaer.

Eniro har 3.900 ansatte i de nordiske lande samt Polen. Eniro har siden 2000 været noteret på OMX Nordic Exchange Stockholm og har hovedsæde i Stockholm.

Eniro Danmark udgiver blandt andet søgetjenesterne Krak.dk og Eniro.dk samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark er der omkring 350 ansatte. I 2008, 2009 og 2010 blev Eniro Danmark kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser i konkurrencen Great Place To Work. Læs mere på www.eniro.com.


Sidst opdateret:2011-04-28

Gå til vores services

Lande